177 Rue Alphonse Daudet - 13410 Lambesc

Lambesc er beliggende mellem Marseille og Avignon
Lambesc er en lille hyggelig by med ca. 8.000 indbyggere og faktisk ingen turister. Her kan man opleve det franske liv, når det er mest fransk! Byen er stor nok til at have mange dagligvarebutikker og en ugentlig torvedag. Der er livlige caféer og flere restauranter i området. Lambesc byder på mange seværdigheder og aktivitetsmuligheder. I bymidten kan man stadig følge det middelalderlige gadenet, og på en rundtur kan man se en gotisk dørbue eller et renæssancevindue eller glæde sig over en smuk fontæne, et 1700-tals palæ eller byens tårn med ur og klokker, hvor timeslagene slås af en lille mekanisk familie. Der er mulighed for at leje tennisbaner 5 minutters gang fra huset. 6 km fra byen findes en 18 hullers golfbane. Byen ligger i 212 meters højde og er omgivet af vinmarker og lave bakker, der indbyder til fredelige spadsereture. Byen ligger kun 30 km fra motorvejen A7, der bl.a. fører til Marseille og Nice.